Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleparathed

Hvornår det enkelte barn er klar til at begynde i skolen kan være forskelligt fra barn til barn. Her er samlet nogle af de forventninger, vi har til dit barn, når det skal begynde i skole.
Vi har ligeledes oplistet nogle råd til jer forældre, så I allerede nu kan være med til at styrke netop dit barns kompetencer og forudsætninger for, at det får en god skolestart.
Fra dette tidspunkt og til skolen for alvor begynder, går der et halvt år, og her kan der stadig ske meget med dit barns udvikling gennem målrettet arbejde i børnehaven, SFO’en og ikke mindst hjemme hos jer selv.
Er du / I i tvivl, så lyt til børnehaven, for de ser på dit barn med de professionelles viden og kompetencer.

Skal dit barn have udskudt sin skolestart, skal det ske i samråd med skolens ledelse, og børnehaven skal udarbejde en handleplan for dit barn, så der arbejdes med de kompetencer, der er årsag til den udskudte skolestart

Du kan læse MEGET mere i folderen herunder, men du får her en opsumering:

Skolestart nu 

  • Kan let koncentrere sig og lytte til oplæsning, klippe, tegne og kigge i bøger. 
  • Forstår en kollektiv besked. 
  • Forstår og bruger ord for almindelige genstande og begreber. 
  • Er følelsesmæssigt robust. 
  • Kan som regel klare småkonflikter med kammeraterne, uden at bede om voksenhjælp. 
  • Er vant til at omgås andre børn.
  • Kan behovsudsætte efter aldersvarende krav. Barnet kan vente på, at den voksne har tid til at hjælpe. Barnet kan vente og lytte, imens andre taler.  


Vente et år 

  • Er let afledelig og har alt for meget ”krudt” til at lytte til oplæsning, klippe, tegne eller kigge i bøger. 
  • Skal have korte, konkrete beskeder, som er bundet til situationer her og nu. 
  • Har et lille sprog med ultrakorte sætninger og ganske få ord. 
  • Har svært ved at aflæse andre børn og misforstår sociale kontekster. Hvilket betyder, at barnet nemt kommer i konflikter med andre børn. 
  • Er sårbar og usikker. 
  • Er temmelig sky overfor fremmede voksne—eller det modsatte vil hele tiden i kontakt. 
  • Er et glad legebarn, som stadig får masser af udfordringer i børnehaven. 
Dokumenter

Skoleparathed Erlev Skole.pdf

Shape Created with Sketch.