Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk grundlag

Fremtidens skole - fremtidens elever

Erlev Skole tilbyder et trygt læringsmiljø, der skaber progression i elevernes trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt.

Formål 

Vi tror på, at et godt børneliv er en forudsætning for, at børn opnår...

  • Tro på egne evner til at skabe sig et godt liv.
  • Oplevelse af at have værdi i fællesskabet.
  • I stand til at navigere i de muligheder og udfordringer, de møder i livet.

 

Børnesyn

Hvert  barn skal opleve at blive set og anerkendt, som de er og opleve at have værdi. Hvert barn bliver på Erlev Skole mødet med et børnesyn, hvor vi tror på...

  • Alle børn gør det bedste, hvis de kan.
  • Alle børn har de bedste intentioner og ønsker at lykkes.
  • Børns forskellighed er en styrke.
  • Alle børn har værdi og ret til at være en del af fællesskabet.
  • Alle børn inddrages i egen udvikling, læring og liv.

 

Læring

Vi kan noget særligt - for vores læringsmiljøer er unikke.

På Erlev Skole er det vigtigt, at alle elever flytter sig socialt og fagligt - og altid med udgangspunkt i deres eget tempo. Det lykkes vi med fordi...

  • Vi tilbyder mangfoldige og varierende læringsmiljøer, hvor eleverne kan være aktive med både krop og sind.
  • Vi arbejder vidensinformeret, idet forskning dokumenterer, at en varierende og involverende undervisning bevarer børns nysgerrighed, handlelyst og kreativitet, samt motivation for læring.
  • Børn lærer forskelligt, og den forskellighed kan vi imødekomme med sansende og skabende tilgange både inde og ude.
  • Vi har et trygt og forudsigeligt læringsmiljø skabt gennem ydre pædagogiske rammer.
  • Lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen og alle øvrige opgaver omkring børnene. Herved bringes alle kompetencer i spil og skaber helhed omkring børnene både i skole og SFO.

 

Fællesskab

På Erlev Skole ønsker vi, at det enkelte barn oplever en skolehverdag, hvor trivsel og fællesskab er i højsæde og hvor det enkelte barn føler sig værdifuldt.

Vi tror på...

  • Trygge og positive fællesskaber er en forudsætning for at børn kan trives, udvikle sig og lære.
  • Det er i mødet med hinanden, at vi lærer at forstå og respektere hinandens forskelligheder.
  • Gode børnefællesskaber forebygger mobning og mistrivsel.

 

Forældresamarbejde

Forældre er en værdifuld medspiller i skolen, fordi de bidrager med unik viden om deres barn. Det giver de fagprofessionelle mulighed for at imødekomme og forstå det enkelte barn, og dermed de bedste forudsætninger for barnets læring og trivsel i skolen.

På Erlev Skole forventer vi...

  • At alle forældre bakker op om skolens dagligdag og understøtter deres barn i at få en god skolegang. Velvidende, at alle forældre ikke har samme muligheder, men at alle forældre gør det bedste de kan.
  • At forældre tager medansvar for et godt skolehjem - samarbejde og altid henvender sig, når der er brug for det.
  • At man kommunikerer konstruktivt med barnets fagprofessionelle, samt med andre forældre og børn på Erlev Skole.
  • At alle forældre aktivt deltager i barnets liv i skolen, herunder forældremøder, fællesarrangementer, skolehjem - samtaler og børnenes sociale liv udenfor skolen.

 

Erlev skoles pædagogiske grundlag er funderet i Haderslev Kommunes børne og ungepolitik.

Dokumenter

Læringsmiljøet - Erlev skole

Shape Created with Sketch.