Erlev Skoles fritidsordning - Her er der god plads til fantasien og den frie leg
På Erlev Skole kan man komme i skolens fritidsordning hver morgen og eftermiddag. Vi har hver dag mange forskellige aktiviteter for alle børn. Nogle af de aktivteter, vi byder på, er kreative værksteder, forhindringsbaner og boldspil i skolens multisal. Derudover har vi et stort udeområde med egen skoleskov, små vandhuller, bålsted og skaterbane. Se aktivitetsbeskrivelser i brochuren herunder.
Åbningstider:
Morgen - SFO: Alle dage: kl. 06.30 - 07.55
Eftermiddags - SFO: Alle dage Kl. 13.20 - 17.00
Indmeldelser, udmeldelser samt modulændringer
I Haderslev Kommune er der tre SFO- moduler at vælge imellem. Der er mulighed for at vælge morgen SFO og eftermiddags SFO hver for sig, eller tilvælge både morgen og eftermiddags SFO.
Hvis du skal indmelde, udmelde eller ændre modul i SFO, skal du bruge den digitale pladsanvisning. Du kan også melde barnet i SFO samtidig med den digitale indskrivning på Erlev Skole.
Hvis du vælger at skifte til et dyrere modul, kan ændringen ske fra dag til dag. Vælger du et billigere modul, kan det ske med en måneds varsel til den 1. eller 15. i måneden.
Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den 1. eller 15. i måneden.
Hvis du har spørgsmål til indmeldelser, udmeldelser eller modulændringer, kan du kontakte Pladsanvisningen - Haderslev Kommune på tlf. 74 34 34 34.
Priser for SFO fremgår på den Kommunale hjemmeside for pladsanvisningen.
Digital pladsanvisning klik her
Alle elever har mulighed for at komme på besøg i skolens SFO, hvis man gerne først vil se, om man har lyst til at gå i SFO. Besøg er kun muligt efter aftale med dit barns årgangs-pædagog.